American Cancer Society (ACS) har udgivet en guide til kost og fysisk aktivitet om kræft, der fokuserer på anbefalinger til individuelle valg og afspejler de seneste videnskabelige beviser.
Kræft er den næststørste dødsårsag, efter hjertesygdomme , hos både mænd og kvinder i USA. I 2014 brugte amerikanerne mere end 4 milliarder dollars på kræftbehandling. Den gennemsnitlige medicinpris er 10.000 til 30.000 USD/måned. Mange kræftformer kan ikke helbredes, selvom de opdages tidligt. Problemet kan dog forebygges med simple livsstilstiltag som at opretholde en sund vægt, være fysisk aktiv, følge en sund kost og undgå eller begrænse alkoholindtagelse.
I kræftdiæt- og træningsvejledningen fandt en analyse, at en usund livsstil og dårlig kost var forbundet med en risiko på mindst 18,2 % af tilfældene. kræft og 15,8 % af kræftdødsfaldene i USA i 2014, hvilket stod for den næsthøjeste andel af alle risikofaktorer (efter rygning) hos både mænd og kvinder.
Oprethold en sund vægt og vær fysisk aktiv for at forebygge kræft
Hold vægten
Prøv at holde din kropsvægt inden for et sundt område og undgå at tage på i voksenalderen, mens du gennemgår kræftbehandling.
Vægtvedligeholdelse i kræftbehandling
Vær fysisk aktiv
Voksne bør deltage i 150 - 300 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen eller 75 - 150 minutters fysisk aktivitet med kraftig intensitet eller tilsvarende; helst nå eller overskride grænsen på 300 minutter.
Børn og unge bør deltage i mindst 1 times moderat eller kraftig intensitetsaktivitet hver dag.
|
Moderat intensitet fysisk aktivitet |
Intens fysisk aktivitet |
Motion i fritiden |
Gåture, dans, cykling, skiløb og rulleskøjter, ridning, roning, yoga |
Jogging, cykling, vægttræning, svømning, hoppereb, aerobic, kampsport |
Sportsaktiviteter |
Skiløb, golf, volleyball, softball, baseball, badminton, double tennis |
Langrend, fodbold, græs- eller ishockey, lacrosse, single tennis, basketball |
Aktiviteter i hjemmet |
Plæneklipning, havepleje og vedligeholdelse |
Grave, bære, bygge, tømre |
Erhvervsmæssige aktiviteter |
Rejs og transport som en del af dit job (siddende arbejde, landbrug, reparation af biler, maskiner osv.) |
Tungt manuelt arbejde (skovbrug, byggeri, brandslukning) |
Metoder til at begrænse stillesiddende livsstil:
- Begræns at sidde stille, læg dig ned og se tv og udskift andre former for underholdning, der er afhængige af elektroniske skærme.
- At dyrke fysisk aktivitet udendørs har mange sundhedsmæssige fordele.
- Træn på en stationær cykel eller løbebånd.
- Brug trapperne og begræns brugen af elevatorer.
- Træn ved middagstid med kolleger eller venner.
- Lav en kort øvelse eller gå en tur i din pause på arbejdet.
- Mød og tal med kolleger i stedet for at e-maile.
- Dans eller deltag i en sport, du nyder.
- Planlæg aktive ferier.
Fysisk aktivitet i en sund livsstil
Byg en sund kost for at forebygge kræft
En sund kost inkluderer:
- Tilstrækkelige mængder af næringsrige fødevarer hjælper med at opnå og opretholde en sund kropsvægt.
- Forskellige grøntsager i mørkegrøn, rød og orange, fiberrige bælgfrugter (ærter og ærter)...
- Frugt, især hel frugt.
- Spis mindst 2,5 kopper grøntsager og frugt hver dag.
- Fuldkorn.
Begræns dit indtag af følgende fødevarer:
- Rødt kød og forarbejdet kød.
- Sukkerholdige drikkevarer.
- Forarbejdede fødevarer gennem mange stadier mister næringsstoffer og raffinerede kornprodukter.
- Drik ikke alkohol.
Byg en sund kost
Vægt, fysisk aktivitet og kosts rolle på kræft på forskellige kropssteder
Beliggenhed |
Vægtstyring |
Fysisk aktivitet |
Kost |
Vin |
Bryst |
- At tage på i vægt i voksenalderen eller tage på for meget fedt øger risikoen for postmenopausal sygdom. (WCRF/AICR 2018)
- At tabe sig kan reducere risikoen for sygdom (Chlebowski 2019).
|
Moderat til kraftig fysisk aktivitet reducerer risikoen for perimenopause og postmenopausal sygdom; Regelmæssig, kraftig fysisk aktivitet reducerer risikoen for perimenopause |
- En kost rig på plantebaserede fødevarer og lavt indhold af animalske produkter og raffinerede kulhydrater reducerer risikoen for sygdom.
- Indtagelse af ikke-stivelsesholdige grøntsager eller grøntsager rige på carotenoider kan reducere risikoen for brysttumorer, der ikke har receptorer for hormonet østrogen.
- Diæter, der øger calciumindholdet eller bruger calciumrige mejeriprodukter, kan reducere risikoen for sygdom.
|
Brug af alkohol kan øge risikoen for præmenopausal og postmenopausal brystkræft. |
Kolorektal |
Overskydende fedt øger risikoen for sygdom. |
- Regelmæssig, moderat til kraftig fysisk aktivitet reducerer risikoen for tyktarmskræft, men reducerer ikke risikoen for endetarmskræft.
- Reduktion af en stillesiddende livsstil kan reducere risikoen for tyktarmskræft, men reducerer ikke risikoen for endetarmskræft.
|
- En sund kost med fuldkorn, beriget med fibre og lavt sukkerindhold.
- Indtagelse af ikke-stivelsesholdige grøntsager og frugter kan reducere risikoen for sygdom.
- Indtagelse af forarbejdet kød, selv i små mængder, og rødt kød i moderate til høje mængder, øger risikoen for sygdom.
- Indtagelse af ikke-stivelsesholdige grøntsager og frisk frugt kan reducere risikoen for sygdom.
- Diæter med højt indhold af calcium/calcium-rige mejeriprodukter og calciumtilskud kan reducere risikoen for sygdom.
- Lave niveauer af cirkulerende D-vitamin (<30 nmol/l)="" kan forårsage="" stigning="" risiko="" muskel ="" can="">
|
Brug af alkohol/øl kan øge risikoen for sygdom. |
Endometrium |
- Overskydende fedt øger risikoen for sygdom.
- At tabe sig kan reducere din risiko for sygdom.
|
Regelmæssig, moderat til kraftig fysisk aktivitet reducerer risikoen for sygdom. |
En diæt med en lav glykæmisk belastning (undgå slik, mad med højt sukker/lavt fiberindhold og sukkerholdige drikkevarer) kan reducere din risiko. |
|
Galdeblære |
- Overskydende fedt øger risikoen for sygdom.
- Vægtøgning i voksenalderen kan øge risikoen for sygdom.
|
|
|
|
Nyre |
Overskydende fedt øger risikoen for sygdom. |
Regelmæssig, moderat til kraftig fysisk aktivitet reducerer risikoen for sygdom. |
|
|
Lever |
Overskydende fedt øger risikoen for sygdom. |
Regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for sygdom. |
En kost indeholdende fisk vil reducere risikoen for sygdom. |
Brug af alkohol/øl kan øge risikoen for sygdom. |
Lunge |
|
Regelmæssig moderat til kraftig fysisk aktivitet kan hjælpe med at reducere risikoen for sygdom. |
At spise ikke-stivelsesholdige grøntsager, frugter inklusive dem med højt C-vitamin (især for rygere), kan reducere din risiko for sygdommen.
Forarbejdet og rødt kød kan øge risikoen for sygdom.
Højdosis β-carotentilskud øger risikoen, især hos rygere og dem, der udsættes for asbest.
|
|
Ovarie |
Overskydende fedt kan øge risikoen for sygdom.
Vægtøgning hos voksne øger risikoen for sygdommen.
|
Regelmæssig moderat til kraftig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for sygdommen. |
Forarbejdet kød og rødt kød, mættet fedt generelt kan øge risikoen for sygdom.
Drikkevarer med tilsat sukker kan øge risikoen for sygdom.
|
|
Prostata |
Overskydende fedt øger risikoen for fremskreden prostatakræft |
|
Overdreven indtagelse af mejeriprodukter og calcium (>2000 mg/dag) kan øge risikoen for sygdom. |
|
Skjoldbruskkirtel |
- Overskydende fedt kan øge risikoen for sygdom.
- Vægtøgning hos voksne øger risikoen for sygdommen.
|
|
|
|
Mave |
Overskydende fedt øger risikoen for mavekræft i cardia. |
Regelmæssig moderat til kraftig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for sygdommen. |
- Regelmæssigt forbrug af forarbejdet, grillet eller brændt kød øger risikoen for ikke-hjertemavekræft.
- Indtagelse af ikke-stivelsesholdige grøntsager og frugter, især citrusfrugter, kan reducere risikoen for sygdom.
|
Brug af alkohol kan øge risikoen for sygdom. |
Orofaryngeal |
Overskydende fedt øger risikoen for adenokarcinom i spiserøret. |
Regelmæssig moderat til kraftig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for adenokarcinom i spiserøret. |
Indtagelse af ikke-stivelsesholdige grøntsager og frisk frugt kan reducere risikoen for sygdom. |
Alkoholbrug øger risikoen for mundhulekræft, mundhulekræft, larynxkræft og spiserørspladecellekræft. |
Tabellen ovenfor giver et resumé af den aktuelle epidemiologiske evidens, der forbinder kost og fysisk aktivitet med specifikke typer kræft. Disse oplysninger illustrerer sammenhængen, og evidensniveauet varierer efter kræfttype.