Selektiv tavshed er en angstlidelse, der forhindrer børn i at kommunikere i specifikke sociale sammenhænge, såsom i skolen eller offentligt. Alligevel kan børn stadig tale normalt med slægtninge eller venner, når ingen er opmærksomme, eller når de er hjemme.
Selektiv tavshed kan føre til social angst. Men det er noget af en udfordring for forældre at afgøre, om et barn har denne sygdom. Følg venligst aFamilyToday Health for at følge nedenstående delinger for bedre at forstå denne situation.
Selektiv lyddæmpning
Selektiv tavshed er en angstlidelse, der ofte opstår i barndommen. Hvis dit barn har dette syndrom, vil du opdage, at dit barn har svært ved at kommunikere i visse sociale situationer, såsom når de er i skole, når de deltager i færdighedstimer... Dog kan børn leve Vær normale og tale frit, når de er i parken eller hjemme med familie og venner. Selektiv tavshed kan have en negativ indvirkning på et barns liv. Derfor skal du opdage og behandle dette syndrom tidligt hos børn.
Almindelige symptomer, når børn har selektiv tavshed
Her er nogle almindelige tegn:
Børn bliver "lammet" hver gang fremmede spørger
Børn taler måske normalt i visse situationer, men nægter at tale i andre.
Børn bruger hånd- eller ansigtsbevægelser til at spørge eller sige ting, de kan sige.
Disse symptomer varede i mere end 1 måned.
Børn er for generte .
Børn føler sig altid bange eller flov, når de er i overfyldte steder.
Børn har negativ adfærd.
Børns adfærd påvirker akademiske præstationer og sociale problemer.
Børn er isolerede og afsides.
Børn har altid brug for din opmærksomhed og "klæber sig" altid til dig hele tiden.
Årsager til selektiv tavshed
Selektiv lydløshed er en sjælden lidelse, og den forekommer oftere hos børn end hos voksne. Normalt dukker det op, når barnet er fem år, men opdages først, når barnet når skolealderen. Her er nogle almindelige årsager til selektiv lydløshed hos små børn:
1. Genetiske faktorer
Selektiv lydløshed hos små børn kan skyldes genetiske faktorer. Omkring 75 % af børn med dette syndrom har en forælder med en angstlidelse.
2. På grund af personlighed
Personlighed kan også være årsagen til selektiv tavshed hos små børn. Dette sker, når barnet er for genert, altid bange og ønsker at isolere sig fra samfundet.
3. Miljøfaktorer
Nogle gange kan forældres adfærd og holdninger også bestemme et barns adfærd. Derfor, hvis du er for beskyttende eller kontrollerende, kan dit barn udvikle denne angstlidelse.
Diagnosticere
Diagnosen og behandlingen af selektiv tavshed hos små børn er vigtig, fordi den, hvis den ikke behandles, kan føre til andre psykiske forstyrrelser, lavt selvværd og isolation. Hvis du ser dit barn vise nogen af ovenstående symptomer, skal du straks tage dem til lægen. Lægen vil diagnosticere, om barnet har en udviklingsforsinkelse . Efter undersøgelsen kan lægen foreslå, at du tager dit barn til psykolog. Psykologen vil give barnet en test for at afgøre, i hvilke situationer barnet vil bruge ord, og hvornår ikke. Derudover vil lægen også finde ud af, om barnet har andre psykiske problemer.
Almindelige problemer, når børn har selektiv tavshed
Her er nogle almindelige problemer, børn står over for med dette syndrom:
Børn viser generthed og føler sig ofte ængstelige.
Børn kan have nogle sprogforstyrrelser .
Børn kan blive udsat for social isolation.
Børn kan have svært ved at opbygge relationer.
Derudover kan barnets manglende evne til at socialisere i visse sociale sammenhænge påvirke deres evne til at lære og andre fritidsaktiviteter i skolen.
Desuden kan dette syndrom også få børn til at føle sig mindre selvsikre, når de leger med venner.
Behandling af selektiv lydløshed hos små børn
Her er nogle behandlinger, du kan prøve:
1. Adfærdsterapi
Adfærdsterapi er en effektiv måde at behandle selektiv lydløshed på. Denne behandling tager udgangspunkt i adfærd og årsag til barnets angst. Børn vil først øve deres kommunikationsevner i et miljø med få mennesker, og derefter gradvist øge antallet af mennesker. På denne måde vil dit barn være mindre ængsteligt og mere tilpas.
2. Terapi ved sociale angstproblemer
Denne metode vil blive planlagt til at behandle barnet individuelt. Børn, forældre, lærere og eksperter på området vil arbejde sammen med en række forskellige teknikker og taktikker. Eksperter har fundet ud af, at angstniveauet hos børn i hver situation er forskelligt. Derfor vil behandlingen omfatte en række forskellige teknikker til at "slå" barnets angstniveauer.
3. Kognitiv adfærdsterapi
En kognitiv adfærdsterapeut vil hjælpe med at ændre dit barns adfærd. Professionelle vil hjælpe børn med at slippe af med negative tanker og følelser af angst. Generelt er børn med dette syndrom ofte bange for at møde fremmede og kan blive "forstenede" af visse lyde eller stemmer. Denne terapi har til formål at opbygge selvtillid, understrege positive værdier og reducere angst.
4. Øg børns selvtillid
Børn med angst har brug for støtte fra familie og venner til at bekæmpe sygdommen. Et par komplimenter kan gøre underværker. Hvis dit barn for eksempel er god til at spille et instrument, så lad ham vise sit talent frem foran familie og venner. Tilskynd børn til at tale om deres passioner med mennesker, de føler sig trygge ved. At tale med folk om deres hobbyer hjælper ikke kun med at opbygge selvtillid, men det hjælper også børn med at øve sig i kommunikationsevner.
5. Forældreinddragelse
Forældre spiller en meget vigtig rolle i deres barns behandling. Du skal have tålmodighed og empati. Hvis dit barn ikke vil tale eller reagere, skal du ikke tvinge ham til det. Tvang udsætter kun børn for mere angst og stress. Tal med dit barn om hans eller hendes følelser samt den frygt og bekymringer, han eller hun oplever.
6. Narkotika
Til behandling af selektiv lydløshed kan en kombination af medicin og adfærdsterapi være en god mulighed. Hvis adfærdsterapi ikke er effektiv til at håndtere stress, kan du give dit barn medicin for at hjælpe.
Råd til forældre til børn med selektiv tavshed
Her er nogle tips til at passe et barn med selektiv lydløshed, som du bør huske på:
Tving aldrig et barn til at tale, hvis han eller hun ikke føler sig godt tilpas.
Fortæl dit barn, at du forstår, hvad han eller hun går igennem. Lad dit barn vide, at du nogle gange også føler dig bange eller ked af det. Tilskynd børn til at tale, når de føler sig godt tilpas.
Forsikre dig om, at alt er i orden, uanset om dit barn forklarer med fagter eller ansigtsudtryk.
Hvis dit barn taler offentligt, skal du ikke rose ham med det samme, da det kan forvirre ham. Vent, indtil dit barn er hjemme med at gøre dette.
Hvis dit barn føler sig utilpas ved en familiesammenkomst eller til fester, så undgå at tage ham med dertil, indtil han føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt, at du giver dit barn kærlighed og omsorg. Vær tålmodig og prøv at forsikre dit barn om, at alt vil være i orden.
Tal med familie og venner om dit barns tilstand for den bedste støtte.
Du bør tage dit barn til lægen, så snart du ser nogen af de ovennævnte tegn. Tidlig opdagelse og behandling kan hjælpe børn med at leve et normalt liv.