Det endokrine system styrer funktionen af organer i kroppen. Dysfunktion af de endokrine organer kan føre til mange farlige sygdomme for sundheden.
Det endokrine system spiller en vigtig rolle i at regulere organernes funktioner og sikre kroppens normale funktion. Endokrine lidelser fører til døgnrytmeforstyrrelser og en lang række farlige sygdomme.
Endokrine kirtler kontrollerer og regulerer kroppens funktion.
Funktioner af det endokrine system
Det endokrine system består af forskellige endokrine kirtler og organer, der frigiver hormoner (peptider, steroider eller aminosyrederivater) til blodbanen. Når de cirkulerer i blodet, binder disse endokrine hormoner sig til receptorer på eller inde i celler for at regulere funktionen af et målorgan (endokrin kirtel eller andet organ). Nogle hormoner virker direkte på cellerne i det organ, hvorfra det frigives, eller på de samme celler.
Det endokrine system har følgende vigtige roller:
- Sørg for, at organerne i kroppen fungerer korrekt
- Afbalancere det biokemiske miljø i kroppen
- Styre kroppens stofskifte
- Styr vækstprocessen
- Følelsesmæssig kontrol
- Sikre kroppens reproduktive funktion
Det endokrine system sikrer, at organerne i kroppen fungerer korrekt.
Aktiviteten af de endokrine kirtler styres af hypofysehormoner. Nogle funktioner, såsom blodsukkerregulering, er stramt kontrolleret, mens andre, såsom frigivelse af kønshormoner, reguleres over en bredere række af variabler.
På den anden side styres kirtelaktiviteten af hypothalamus. Dette er et feedbackkontrolsystem. Når blodhormonniveauer detekteres højere eller lavere end normalt, nedsætter eller øger hypothalamus stimulationen af hypofysen for at re-regulere homeostase.
Dele af det endokrine system
Det endokrine system er forbundet med følgende endokrine kirtler og organer:
- Hypothalamus: Styrer hormonproduktionen i hypofysen.
- Hypofyse: Producerer mange vigtige hormoner såsom væksthormon, prolaktin og luteiniserende hormon.
- Pinealkirtlen: Frigiver melatonin, som signalerer kroppen til at gøre sig klar til at sove.
- Skjoldbruskkirtel: Producerer hormoner, der styrer kroppens stofskifte.
- Biskjoldbruskkirtlen: Et system bestående af 4 små kirtler placeret bag skjoldbruskkirtlen, der kontrollerer mængden af calcium og fosfor i kroppen for at hjælpe med at opretholde knoglesundhed.
- Thymus: Lav hvide blodlegemer, der hjælper med at bekæmpe bakterieangreb.
- Bugspytkirtel: Udskiller fordøjelsesenzymer og regulerer blodsukkeret gennem hormonerne insulin og glukagon. Bugspytkirtlen udskiller ikke insulin, hvilket fører til type 1-diabetes, og madlavning, der ikke producerer nok insulin, fører til type 2-diabetes .
- Binyrer: Producerer hormoner som adrenalin og kortikosteroider, der påvirker kroppens stofskifte og seksuelle funktion.
- Testikler: Både et mandligt kønsorgan og en endokrin kirtel, der producerer hormonet testosteron, som påvirker mandlige kønskarakteristika og spiller en vigtig rolle i at skabe sædceller for at opretholde mandlig fertilitet.
- Æggestokke: Både reproduktive organer og endokrine kirtler, der producerer østrogen og progesteron . De er hormoner, der påvirker kvindelige kønskarakteristika og regulerer menstruation.
Skjoldbruskkirtlen er en del af det endokrine system.
Årsager til endokrine lidelser
Endokrine lidelser er af to typer:
- Primær lidelse: Perifer endokrin kirteldysfunktion
- Hypopituitarisme: Hypopituitarisme og hyperpituitarisme
Endokrine lidelser kan føre til enten overproduktion (øget funktion) eller utilstrækkelig (nedsat funktion).
Årsagerne til øget endokrin funktion skyldes overstimulering af hypofysen, stimulering af perifere endokrine kirtler med antistoffer, ekstracellulær hormonproduktion af kræftceller eller brug af eksogene hormoner. Overdreven hormonfrigivelse fra de endokrine kirtler kan også være en reaktion på en medicinsk tilstand (såsom akut thyroiditis).
Endokrin dysfunktion kan være forårsaget af medfødt eller erhvervet autoimmun sygdom, vaskulær sygdom, infektion, forgiftning og endokrin neoplasma. I nogle tilfælde stimulerer faldet i den perifere endokrine kirtelfunktion hypofysen til at øge produktionen af hormoner, hvilket forårsager proliferation af den samme endokrine kirtel (nedsat syntese af thyreoideahormon øger produktionen af thyreoidea-stimulerende hormon (TSH). ) struma ).
Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon kan føre til struma.
Almindelige endokrine lidelser
Symptomer på endokrine lidelser er forskellige og varierer i sværhedsgrad afhængigt af den berørte del af det endokrine system. Især nogle almindelige endokrine lidelser har karakteristiske symptomer:
- Diabetes : Træthed, tørst og sult, hyppig vandladning, pludseligt vægttab, kvalme eller opkastning.
- Hypofysetumor: Unormalt store læber, næse, hævede hænder eller fødder, lav stemme, led- og kropssmerter, hovedpine, seksuel dysfunktion.
- Addisons sygdom: Træthed, depression, hovedpine, hyperpigmentering, hypoglykæmi, blodtryksfald, kvalme, uforklarligt vægttab.
- Cushings syndrom: Buffalo neck lipoma, træthed, tørst, osteoporose , højt blodsukker, hyppig vandladning, svaghed.
- Graves sygdom: svulmende øjne, diarré, træthed, søvnbesvær, struma, humørsvingninger, øget puls.
- Hashimotos thyroiditis: Forstoppelse , kuldeintolerance, tørt og faldende hår, træthed, struma, ledsmerter, vægttab.
- Hyperthyroidisme: Struma, træthed, søvnbesvær, øget puls, humørsvingninger, rysten, svaghed.
- Hypothyroidisme: Struma, træthed, kuldeintolerance, forstoppelse, muskel- og ledsmerter.
- Prolaktin-udskillende tumorer: Genital dysfunktion, nedsat libido, udeblevne menstruationer, uforklarlig amning.
Endokrine lidelser er ofte tavse, så det er svært at opdage symptomerne på sygdommen. Der er patienter, når kliniske symptomer opdages, når sygdommen har udviklet sig i måneder eller endda år. Derfor skal du have regelmæssig kontrol for tidlig diagnose og korrekt behandling.