Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Hjerte-kar-sygdomme bliver mere og mere almindelige og truer mange menneskers helbred. Hvis kardiovaskulære risikofaktorer opdages tidligt, vil du vide, hvordan du justerer din kost og livsstil for at undgå farlige komplikationer.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dør 17 millioner mennesker hvert år af hjerterelaterede komplikationer. Dette tal alarmerer den stigende forekomst af hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, åreforkalkning og slagtilfælde. At identificere kardiovaskulære risikofaktorer hjælper dig med at justere din livsstil og spisevaner for at forhindre hjerteanfald, slagtilfælde og andre farlige komplikationer.

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Identificer kardiovaskulære risikofaktorer for at forhindre farlige komplikationer

Umodificerbare kardiovaskulære risikofaktorer

1. Arvelighed

Risikoen for hjerte-kar-sygdomme stiger, når blodpårørende har en historie med hjerte-kar-sygdom. For eksempel, hvis en forælder eller søskende har haft en historie med hjertesundhedsproblemer, vil dine chancer for at udvikle en også stige. Derudover arves tilstande og sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk eller overvægt, og det øger også risikoen for hjerte-kar-sygdomme at have et familiemedlem med tilstanden.

2. Alder

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Jo ældre du er, jo højere er risikoen for hjertesygdomme

Dette er en af ​​de mest almindelige kardiovaskulære risikofaktorer. Dette er naturligt, fordi det kardiovaskulære system ældes, efterhånden som vi bliver ældre, blodkarrene bliver mere sprøde, mindre elastiske, og hjertet arbejder mindre og mindre effektivt. Blodkarrene bliver stive, og hjertevæggen bliver tykkere, hvilket ikke kun gør cirkulationen mindre effektiv, men gør også dette system mere sårbart over for skader. Omkring 50 % af mennesker, der dør af slagtilfælde, har hjertekarsygdomme, og over 80 % af mennesker, der dør af slagtilfælde, er over 55 år.

3. Køn

Samlet set har flere mænd hjerte-kar-sygdomme end kvinder. Men efter overgangsalderen har kvinders risiko for hjertekarsygdomme en tendens til at stige kraftigt og overgå mænds. Ikke nok med det, komplikationerne af åreforkalkning  hos kvinder er mere alvorlige end hos mænd.

Modificerbare kardiovaskulære risikofaktorer

1. Diabetes

Diabetes betragtes som en af ​​risikofaktorerne for kardiovaskulære hændelser. Patienter med type 2-diabetes har høje niveauer af insulin i blodet, hvilket øger blodtrykket og øger kolesterolophobningen, der danner aterosklerotiske plaques .

2. Overvægtige, fede

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Fedme øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Fedme øger blodets kolesteroltal og øger derved risikoen for koronararteriesygdomme og forhøjet blodtryk. Hvis det vender sig til det overvægtige niveau, skyder kolesterolniveauet i vejret, hvilket øger risikoen for diabetes.

3. Højt blodtryk

Blodtryksaflæsninger varierer efter kropstype og alder, men generelt er en voksens blodtryk i hvile 120/80. Hvis du har forhøjet blodtryk og tilføjer andre risikofaktorer såsom fedme, højt kolesteroltal eller diabetes, øges din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

4. Forhøjet kolesterol i blodet

Høje mængder af mættet fedt i fødevarer såsom rødt kød og mejeriprodukter øger mængden af ​​dårligt kolesterol, hvilket skaber plaques på væggene i blodkarrene, der fremmer åreforkalkning. Hvis kranspulsårerne, der leverer blod til hjertet, bliver blokeret, øger det risikoen for hjerteanfaldskomplikationer.

5. Mangel på fysisk aktivitet

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Inaktivitet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes

Dataene viser, at personer med lidt fysisk aktivitet har en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at holde muskler og hjerte smidige og begrænser kolesterol i blodet for at begrænse kardiovaskulære problemer. Desuden viser statistik, at folk, der forbrænder 500-3500 kalorier om ugen, lever længere end dem, der er stillesiddende.

6. Drik meget alkohol

At drikke en begrænset mængde alkohol 1 til 2 drinks om dagen reducerer risikoen for åreforkalkning. Tværtimod øger indtagelse af for meget alkohol risikoen for leversvigt, forhøjet blodtryk og øger risikoen for slagtilfælde.

7. Ryg meget

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Rygning øger risikoen for pludselig død af hjerte-kar-sygdomme

Risikoen for pludselig død er 10 gange højere hos mandlige rygere og 5 gange højere hos kvindelige rygere end i befolkningen generelt. Omkring 30-40 % af mennesker, der dør af kranspulsåresygdom, skyldes meget rygning. Rygere har ofte lavere blodtryk og er mere tilbøjelige til at få et slagtilfælde end ikke-rygere.

Justeret for at forhindre komplikationer af åreforkalkning

Med eller uden kardiovaskulære risikofaktorer er her nogle tips til at hjælpe dig med at undgå hjertesygdomme:

  • Spis hjertesunde fødevarer , friske grøntsager, fødevarer rige på fibre og protein. Begræns samtidig fødevarer med højt indhold af mættet fedt og snacks.
  • Tab dig aktivt og bevar et kropsmasseindeks (GMI) på 18,5 - 22,9 kg/m2.
  • Ikke mere end 2 standarddrinks om dagen, 14 standarddrinks om ugen for mænd og 9 standarddrinks om ugen for kvinder. Hver transferkop indeholder omkring 13,6 ethanol svarende til 148 ml 12 % vin, 44 ml 40 % spiritus eller 355 ml 5 % øl.
  • Stop med at ryge tobak eller pibetobak.
  • Start dit træningsprogram med en intensitet og frekvens, der passer til din krop. Vedligehold fysisk træning 30 - 60 minutter/dag og 4-7 dage/uge.
  • Lær angst- og stresshåndteringsteknikker.
  • Besøg din læge regelmæssigt for tidlig opdagelse og behandling.

At anerkende kardiovaskulære risikofaktorer hjælper dig med at kontrollere dine daglige vaner og spisevaner for at forhindre farlige hjerte-kar-sygdomme. Desuden bør du have regelmæssige helbredstjek for at opdage unormale tegn og rettidig behandling.


Liste over fødevarer, der er gode for hjertet

Liste over fødevarer, der er gode for hjertet

Hjertet er et af de organer, der spiller en yderst vigtig rolle i kroppen, hvilket direkte kan påvirke helbredet. For at leve et lykkeligt og sundt liv bør du bruge hjertesunde fødevarer i din daglige kost. Så hvad er disse fødevarer præcist, lad os finde ud af gennem den følgende artikel.

Hvordan man forbedrer blodgennemstrømningen for kroppen effektivt og sikkert

Hvordan man forbedrer blodgennemstrømningen for kroppen effektivt og sikkert

Blodcirkulation eller blodtransport forstås som processen med at pumpe blod til kroppens organer. Derfor spiller god blodcirkulation en meget vigtig rolle for menneskers sundhed.

Hvad skal hjerteklapsygdomme spise?

Hvad skal hjerteklapsygdomme spise?

Patienter med hjerte-kar-sygdomme, især hjerteklap opstød, skal være meget opmærksomme på deres livsstil og ernæring i løbet af deres sygdom. Så hvad skal du spise for hjerteklapsygdom? Svaret vil være i denne artikel.

Liste over yogaøvelser, der er gode for hjertet

Liste over yogaøvelser, der er gode for hjertet

Yoga reducerer kardiovaskulære risikofaktorer som stress, vægt, kolesterol og blodtryk. Derfor betragtes yoga som en enkel, sikker og effektiv kardiovaskulær helbredsforbedringsterapi. Så hvad er de bedste yogaøvelser til hjertet, som anvendes af mange mennesker i dag?

Forbedre blodcirkulationen med Heart Ace Support Vitamins For Life

Forbedre blodcirkulationen med Heart Ace Support Vitamins For Life

Heart Ace Support Vitamins For Life er et af de bedste effektive funktionelle produkter til at hjælpe med at øge blodcirkulationen, forhindre risikoen for blodpropper og give essentielle næringsstoffer til hjertet, når vi bliver ældre.

5 fødevarer, der hjælper blodcirkulationen bedst

5 fødevarer, der hjælper blodcirkulationen bedst

Det er svært at tro, men din krop indeholder omkring 60.000 miles af blodkar. Og når dit kredsløb er dårligt, bremser eller blokerer det blodgennemstrømningen. Så hvilke fødevarer kan hjælpe kroppen med at cirkulere blodet bedre?

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Kardiovaskulære risikofaktorer: Erkender at forebygge komplikationer tidligt

Hjerte-kar-sygdomme bliver mere og mere almindelige og truer mange menneskers helbred. Hvis kardiovaskulære risikofaktorer opdages tidligt, vil du vide, hvordan du justerer din kost og livsstil for at undgå farlige komplikationer.

Hvorfor giver natbadning mig hovedpine? Hvordan undgår man?

Hvorfor giver natbadning mig hovedpine? Hvordan undgår man?

Vi tror ofte, at det at tage et brusebad før sengetid vil hjælpe kroppen med at slappe af, slappe af og sove bedre. Du ved dog ikke, at det at tage et natbad vil give hovedpine og føre til mange andre farlige konsekvenser.

Sundhedseffekter af antibiotika

Sundhedseffekter af antibiotika

Er de skadelige virkninger af antibiotika på helbredet et problem, som du er bekymret over? Lad os finde ud af svaret på dette problem i artiklen nedenfor!

Hvad er bivirkningerne af antibiotika på helbredet?

Hvad er bivirkningerne af antibiotika på helbredet?

Hvad er bivirkningerne af antibiotika? Er det farligt? Dagens artikel hjælper dig med at lære om dette problem. Lad os finde ud af det nu!

Lær om oxidativ stress for at leve sundere hver dag

Lær om oxidativ stress for at leve sundere hver dag

Du er meget modtagelig for oxidativ stress, når antallet af frie radikaler i kroppen er for stort. Denne tilstand kan forårsage mange negative helbredseffekter.

Differentier hudtyper og passende pleje

Differentier hudtyper og passende pleje

Vores ansigtshud er opdelt i 4 typer, som hver især vil have forskellige egenskaber og pleje. Lær om almindelige hudtyper, og hvordan du plejer dem ordentligt derhjemme.

Råd: Skal en godartet struma opereres?

Råd: Skal en godartet struma opereres?

Valget af behandlingsplan for struma afhænger af mange faktorer. Men for godartet struma, bør der ikke opereres for at helbrede sygdommen fuldstændigt?

Hvis du har skoldkopper, kan du så få det igen?

Hvis du har skoldkopper, kan du så få det igen?

Mange mennesker spekulerer på, om de har skoldkopper og så får det igen? Fik du skoldkopper to gange? Hvordan forklarer medicin dette problem, se venligst!

Hvad er den bedste diæt mod skoldkopper?

Hvad er den bedste diæt mod skoldkopper?

Skoldkopper er en af ​​de mest almindelige infektionssygdomme. For effektivt at behandle og undgå tilstanden af ​​sygdommen værre, bør folk med skoldkopper vide, hvad de skal spise for at undgå skoldkopper.

Hvad er en god sovestilling for fordøjelsessystemet?

Hvad er en god sovestilling for fordøjelsessystemet?

For at undgå maveproblemer bør du kende de gode sovestillinger for fordøjelsessystemet, der er nævnt i denne artikel.

Hvad er årsagen til denguefeber? Hvornår ved jeg, at jeg er kommet mig efter denguefeber?

Hvad er årsagen til denguefeber? Hvornår ved jeg, at jeg er kommet mig efter denguefeber?

Denguefeber overføres af myg (det videnskabelige navn er Aedes aegypti). Sygdommen udvikler sig hurtigt og viser typiske symptomer i hvert stadie. Normalt kan sygdommen helbredes inden for 7-10 dage med korrekt behandling. Så hvornår ved du, at du er kommet dig efter denguefeber?