En guide til forældre: Kræftens sejr og opfølgende behandling

Følelser af angst, der opstår, når forældre venter på, at deres barns helbred kommer sig, er almindelige for familier, hvis børn er i kræftbehandling. Her er nyttige oplysninger til forældre om kræftsejr og opfølgende behandling, som forældre kan henvise til.

Afslutningen af ​​vores barns kræftbehandling er meget spændende! Det kan dog også være en tid, der bringer nye udfordringer. Der er mange mennesker, der ofte bekymrer sig om, at kræften kan komme tilbage. Nogle familier føler sig stærkere, når de går ind i denne nye fase, mens andre finder det endnu nemmere at blive svagere.

Nedenfor er forældres deling om deres barns kræftbehandlingsoplevelse. Helt konkret som følger: ”Jeg tror, ​​livet altid vil have nogle erfaringer med kræft. Det var rigtig slemt i starten, men nu indser jeg, at det har lært mig meget. Hver dag, når jeg ser Jack have det sjovt som andre børn, føler jeg mig ekstremt glad."

Træd ind i den nye normal

Ved afslutningen af ​​behandlingen er det tid til at vende tilbage til livet som før. Nogle forældre mener, at det kan være på tide at fortsætte med at tilpasse sig den nye ændring, når deres barn ikke længere modtager tæt overvågning af medicinsk personale. Nogle mennesker oplever, at overgangen til livet efter behandling tager længere tid og er sværere, end de tror.

En forælder fortalte: „Jeg holdt op med at bekymre mig og hjalp mit barn med at tilpasse sig livet. Jeg har lært at fokusere på nuet og er taknemmelig for, at min søn er rask igen.”

Efter vellykket behandling går dit barn og familie ind i en ny livsfase

Efter vellykket behandling går dit barn og familie ind i en ny livsfase. Du kan mærke både glæde og angst. Dit barn kan stadig helbrede fysisk og mentalt.

Nogle børn vil nemt passe ind og hurtigt tilpasse sig skole- og familieskemaer. For nogle børn kan processen være sværere og mere tidskrævende. Forældre og søskende vil også gennemgå en tilpasningsperiode. For eksempel kan andre børn blive mere selvstændige, mens du er på hospitalet. Tag dig tid til at dele særlige ting, som hvert familiemedlem har gjort under behandlingen. Dette kan være med til at skabe flere positive ændringer senere.

Tips til at hjælpe familier med at tilpasse sig ændringer efter behandling

Tillykke organisation

Du kan markere afslutningen af ​​behandlingen på en særlig måde. Anerkend hvert familiemedlems bidrag og fejr dem derhjemme eller på hospitalet. Eller find en måde at takke sundhedspersonalet, der tog sig af din baby.

Arranger en fest for at markere afslutningen af ​​behandlingen på en særlig måde

Søger støtte

Lær om organisationer, der støtter kræftoverlevere og deres familier.

Lev i nuet og hjælp andre

Lev hvert øjeblik i nuet og nyd i dag til fulde. Derudover finder nogle forældre måder at hjælpe familier med lignende forhold. De deler, at når vi giver, får vi mest igen.

Opfølgning efter kræftbehandling

”Opfølgningsbesøget efter kræftbehandling er ikke kun for at give os ro i sindet, men vores datter har virkelig brug for opfølgning fra specialister, efter behandlingen er afsluttet. Testene vendte tilbage til det normale efter hvert opfølgningsbesøg, så vi kunne ånde lettet op." – En forælder delte.

Behandlingsoversigt

Behandlingsoversigten indeholder både diagnostiske og behandlingsoplysninger som følger:

• Kræfttype, sværhedsgrad (stadium, grad eller risikogruppe), dato for diagnose og sygdomsprogression.
• Udførte behandlinger, herunder navne og doser af alle lægemidler, samt dosis og placering af strålebehandling .
• Behandlingsdag.
• Nøglepunkter i sygdomsprogression og billeddiagnostik såsom røntgen, CT-scanning, MR.
• Bivirkninger eller komplikationer under behandlingen.
• Støttende eller palliativ behandling, såsom rådgivning eller fysioterapi.
• Identificer antallet og navnene på kliniske forsøg, hvis dit barn deltager i et.
• Navne og kontaktoplysninger på nøglepersoner i lægepersonalet, der tager sig af dit barn.

Kræft sejr plejeplan

En kræft-sejrplejeplan (også kaldet en opfølgende plejeplan) er individualiseret for hvert barn. Dette er en plan og tidsplan for pleje, der er udformet baseret på den type kræft og behandling, dit barn har modtaget. Nogle børn kan for eksempel have behov for opfølgningsbesøg hver måned det første år efter endt behandling, mens andre måske ikke har brug for regelmæssige opfølgningsbesøg.

Alle børn, der er blevet behandlet for kræft, har behov for opfølgning efter behandlingen

Men alle børn, der er blevet behandlet for kræft, har brug for opfølgning efter behandlingen. Du kan finde ud af mere information herunder:

• Hvornår er det nødvendigt at have en undersøgelse og udføre tests og procedurer for at kontrollere for kræfttilbagefald eller metastaser?
• Støttende pleje til at håndtere vedvarende bivirkninger og kontrollere for senfølger.
• Psykosocial støtte eller rådgivning og adgang til efter behov.
• Få juridisk eller økonomisk hjælp og få det, når du har brug for det.
• Nå ud til og samarbejde med fagfolk såsom kardiologer , pædagoger, endokrinologer, fysioterapeuter, psykologer, passende behandlinger, klinisk forskning og rehabiliteringsspecialist.
• At praktisere en sund livsstil: Ernæring og motion.
• Familiebaseret sundhedspleje, uddannelse og opsøgende kontakt til børn og familier.

En forældrevejledning til kræftsejr og opfølgende behandling

Opfølgningsklinikker (også kaldet langtidsopfølgningsklinikker) yder opfølgning til børn, der er blevet behandlet for kræft. På disse klinikker vil dit barn mødes med specialister med speciale i: Kardiologi, endokrinologi, reproduktion, ernæring, psykologi og respiratoriske... Disse specialister vil overvåge dit barns helbred. Hospitaler har ofte denne type klinik, men hvis hospitalet, hvor dit barn bliver behandlet, ikke har en, kan du bede din læge om en henvisning.

Vedvarende og forsinkede bivirkninger

"Vi fandt skolen meget svær for Meg. Megs sygeplejerske talte med os om test og skridt til at få støtte fra skolen." – En forælder delte.

Selvom efter behandling forsvinder bivirkningerne også. Men vedvarende bivirkninger, såsom træthed , kan tage længere tid at komme sig. Nogle andre bivirkninger kaldes sene bivirkninger, som kan forekomme måneder eller endda år efter behandlingen.

En forældrevejledning til kræftsejr og opfølgende behandling

Faktorer, der påvirker risikoen for forsinkede bivirkninger

Risikoen for sen-debuterende bivirkninger afhænger af faktorer relateret til den type kræft dit barn har, typen af ​​behandling og andre personlige faktorer. Omfatte:

• Kræftrelaterede faktorer såsom kræfttypen, kræftens placering i kroppen og virkningerne på væv og organer.
• Behandlingsrelaterede faktorer omfatter behandlingsmodalitet, behandlingsdosis eller type operation.
• Andre personlige faktorer omfatter barnets køn, alder ved diagnosen, tid siden diagnose eller påbegyndelse af behandling, personlig historie og familiehistorie og helbredsvaner.

Typer af bivirkninger kommer sent

At vide, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, og hvornår de kan opstå, kan hjælpe forældre med at planlægge, hvad de skal gøre for deres barn. Manglen på forståelse for bivirkninger ved sen ankomst kan være bekymrende for mange forældre. Men for nogle andre forældre kan det være overvældende at vide om latente bivirkninger, som måske eller måske ikke vil ske med deres barn i fremtiden. Forældre kan spørge lægen, hvilke latente bivirkninger de skal være opmærksomme på ved hvert trin af deres barns genopretning. Sen bivirkninger kan være fysiske, følelsesmæssige eller kognitive.

Bivirkninger kommer fysisk sent

 De fleste involverer ændringer i organer, væv og kropsfunktioner. De kan påvirke dit barns vækst og udvikling. Nogle børn, der er blevet behandlet for kræft, har flere fysiske senfølger, mens andre har færre af disse bivirkninger. Du kan tale med din læge om mulige bivirkninger hos din baby, du kan også lære mere om behandlinger, der kan øge risikoen for fysiske bivirkninger.

Sen følelsesmæssige bivirkninger

Omfatter ændringer i barnets humør, følelser og adfærd. Mange børn kommer sig hurtigt fra kræftbehandling, mens andre kan have sociale eller følelsesmæssige problemer. Hvis dit barn ikke sover godt og ikke længere er interesseret i aktiviteter, han plejede at nyde, er det vigtigt at tale med din læge om en evaluering for depression hos dit barn. Nogle børn har posttraumatisk stresslidelse (PTSD) . Denne angstlidelse opstår efter et fysisk traume eller begivenheder, der i alvorlig grad påvirker følelsesmæssigt og mentalt velvære.

Symptomer på PTSD kan omfatte flashbacks af diagnose eller behandling, undgåelse af steder, der minder om traumer, let bange, let vred, besvær med at falde i søvn eller koncentration. Tal med din sundhedsplejerske om mentale sundhedsressourcer i nærheden af ​​dig.

Nogle børn kan opleve posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Kognitive senfølger er ændringer i et barns evne til at huske, lære og tænke. Denne sene bivirkning er mere tilbøjelig til at forekomme hos børn med visse kræftformer, såsom hjerne- og rygmarvssvulster, hoved- og halskræft, og visse typer leukæmi, såsom akut lymfatisk leukæmi.

Behandlinger såsom stråling af hovedet og nogle typer kemoterapi øger også risikoen for forsinkede kognitive bivirkninger. Disse sent opståede bivirkninger er også mere tilbøjelige til at opstå under behandling hos meget små børn, som kræver meget høje doser og langvarig behandling. Børn med kognitivt forsinkede bivirkninger kan have en sværere tid med:

• Evnen til at huske eller huske.
• Akademiske evner (skrivning, stavning, læsning, ordforråd og matematik kan være særligt vanskelige hos disse børn).
• Evnen til at tænke (herunder at fokusere, udføre opgaver til tiden, udføre komplekse opgaver, løse problemer og planlægge).

Spørgsmål at stille, når dit barn er færdig med behandlingen

Om behandling

• Hvem skal vi tale med for at få en samlet fortegnelse over de behandlinger og medicin, vores barn har modtaget?
• Om praktiske trin til at gøre det derhjemme?
• Hvilke sundhedsproblemer hos børn skal vi være opmærksomme på?
• Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har et helbredsproblem?
• Skal mit barn fortsætte med at tage medicin? Hvis ja, hvor længe?
• Hvilke typer aktiviteter kan støtte mit barn? Er der aktiviteter, der ikke anbefales?
• Hvilke vacciner skal mit barn have? Hvornår skal injektionen gives?

Om opfølgende behandling (planer og tidsplaner)

• Hvem skal jeg tale med for at planlægge og planlægge opfølgningspleje for mit barn?
• Hvilken læge skal mit barn se for opfølgende behandling?
• Hvilke test vil blive udført under opfølgende plejebesøg? Hvor ofte og hvorfor?
• Hvor skal mit barn gå hen til opfølgende behandling?
• Reeksamensplan?

Om mulige vedvarende eller forsinkede bivirkninger

• Er mit barn i fare for vedvarende bivirkninger? Hvis ja, hvad er bivirkningerne, og hvordan kan de kontrolleres?
• Er mit barn i risiko for sene bivirkninger? Hvis ja, hvad er bivirkningerne? Hvordan fremstår de? Hvor lang tid efter behandlingen vil de dukke op?
• Hvilken specialist skal mit barn se for at håndtere disse bivirkninger?

Spørg din læge om mulige vedvarende eller forsinkede bivirkninger

Om støtte og rådgivning

• Hvilke kræftstøttegrupper vil være tilgængelige for at støtte mit barn? For min familie?
• Hvad er fordelene for mit barn ved at få ekspertrådgivning, og er det nødvendigt at konsultere en specialist? Grunden til?

Håber ovenstående artikel har været nyttig for dig til at ledsage dit barn på rejsen til sejr over kræften og efterfølgende behandling.