En kræftpatients ernæringsbehov er meget forskellige fra en sund, normalt aktiv person, fordi patienten skal kæmpe med bivirkningerne af behandlingerne. Ernæringsinfusion er levering af ernæring til patienter, der ikke kan spise eller drikke.
Indikationer for ernæringsmæssig støtte kan forbedre en patients velvære, helbred og livskvalitet under kræftbehandling, men der er flere skader, der bør overvejes, før man beslutter sig for at bruge det. Patienter og sundhedspersonale bør diskutere skaderne og fordelene ved hver type ernæringsstøtte.
Pasning af kræftpatienter, der ikke kan spise
Det er altid bedst at få energi og optage næringsstoffer direkte gennem maden. Nogle patienter er dog muligvis ikke i stand til at få nok ernæring på grund af problemer såsom kræftrelaterede bivirkninger eller under kræftbehandling, der kræver ernæringsstøtte. Ernæringsstøtte er levering af ernæring til patienter, der ikke er i stand til at spise eller fordøje normalt.
Ernæringsmæssig støtte til kræftpatienter kan ydes på en række forskellige måder, afhængigt af patientens tilstand og smerte:
Kræftpatienter, der ikke får nok næring gennem deres kost, kan modtage parenteral ernæring (gennem et kateter indsat i maven eller tarmene) eller parenteral ernæring (i blodbanen). Næringsstoffer optages i kroppen i form af væsker, herunder: vand, protein (protein), fedt, stivelse (kulhydrat), vitaminer og mineraler.
Kræftpatienter har brug for ernæringsstøtte
Enteral ernæring
Enteral ernæring er også kendt som nasogastrisk/nasogastrisk fodring. Enteral ernæring er levering af flydende næringsstoffer (formel) til patienten gennem et rør/kateter placeret i maven eller tyndtarmen, herunder:
- Nasogastrisk sonde: En ernæringssonde føres gennem næsen og ned i svælget ned i patientens mave eller tyndtarm. Denne type sonde bruges ofte, når ernæring skal suppleres via den enterale vej i flere uger.
- Gastrostomisonde eller jejunostomisonde: En ernæringssonde indsættes i maven eller tyndtarmen (henholdsvis) gennem et hul lavet i maven (mavevæggen). Denne type sonde bruges ofte til langvarig enteral ernæring eller til patienter, der ikke kan bruge en intranasal sonde.
Næringsstoffer infunderet i patientens krop gennem kateteret er formel næringsstoffer. Denne type ernæringsformel bruges ud fra den enkelte patients specifikke behov, afhængig af specifikke medicinske tilstande såsom diabetes, hyperlipidæmi osv. Ernæring kan indføres i kroppen. Kan kontinuerligt eller opdeles i 3-6 gange/dag, 1-2 kopper hver gang.
Enteral ernæring bruges nogle gange, når en patient er i stand til at spise små mængder mad gennem munden, men ikke nok til at opretholde sundheden. Næringsstoffer administreret gennem et kateter kan give et ekstra boost af energi og næringsstoffer, der er nødvendige for et godt helbred.
Nogle gange, efter behandlingen, udskrives patienten fra hospitalet og tages hånd om derhjemme, stadig ordineret af lægen for at understøtte enteral ernæring.
Enteral ernæring
Intravenøs ernæring
Intravenøs ernæring leverer næringsstoffer direkte ind i blodbanen
Parenteral ernæring anvendes, når patienten ikke er i stand til at optage mad ved at spise normalt eller ved at bruge ovennævnte forstøver/kateter. Denne metode omgår virkningen af maven eller tarmene til at fordøje mad. Næringsstofferne leveres direkte ind i patientens blodbane gennem en intravenøs slange (tyndt kateter indsat i en vene). Disse næringsstoffer omfatter proteiner (proteiner), fedtstoffer, vitaminer og mineraler.
Parenteral ernæring bruges normalt kun til patienter, der har behov for kortvarig ernæringsstøtte, mere end fem dage.
Parenteral ernæring infunderes direkte i patientens blodbane
Kateteret kan placeres i et blodkar på brystet eller i armen
Et centralt venekateter:
- Kateterstedet placeres normalt under huden og ind i en stor vene i bryst-, hals- eller lyskeområdet.
- Denne type kateter kan bruges til langvarig levering af ernæring.
Et perifert venekateter:
- Kateterstedet placeres normalt i en vene i armen.
- Denne type kateter bruges ofte til korttidsfodring.
Man skal dog sørge for regelmæssigt at kontrollere, hvor kateteret kommer ind i kroppen for at opdage infektion eller blødning tidligt.
Afslutning af parenteral ernæringsstøtte kræver lægeligt tilsyn
Afslutning af parenteral ernæringsstøtte bør ske gradvis og overvåges af sundhedspersonalet. Dosis af parenteral ernæring bør reduceres gradvist over tid, indtil den stoppes, eller indtil patienten skifter til enteral eller oral ernæring.