Efter behandlingsforløbet spiller plejen og opfølgningen af patologien en yderst vigtig rolle for at forhindre, at sygdommen opstår igen. Forældre skal være opmærksomme på følgende ting, når de passer på et barn med akut lymfatisk leukæmi.
Faktisk bringer akut lymfatisk leukæmi sammen med dens behandling ofte en masse bivirkninger. Derfor, selv når sygdommen er blevet fuldstændig helbredt, må forældre stadig ikke ignorere risikoen for sygdomsfornyelse samt farlige bivirkninger. Sædvanlig pleje vil omfatte: Rutinemæssig klinisk undersøgelse, laboratorietest eller begge dele.
Opfølgning for gentagelse
Kræft opstår igen, fordi små områder af kræftceller i kroppen forbliver uopdagede. Over tid stiger disse celler i antal, indtil de opdages på tests eller forårsager kliniske symptomer. Derfor er målet med opfølgende behandling at tjekke for sygdomstilbagefald.
Under opfølgningsbehandlingen vil besøget blive fulgt op af en læge. Dette hjælper lægen med at forstå barnets sygehistorie og giver familien personlig information om risikoen for gentagelse.
Ved hvert besøg vil lægen stille specifikke spørgsmål om barnets aktuelle helbredstilstand. Under rutinemæssig pleje og overvågning kan nogle børn blive beordret til at få taget blodprøver eller billeddiagnostiske tests. Udførelsen af disse test afhænger dog af mange faktorer, herunder typen af kræft og sygdomsstadiet på tidspunktet for den første diagnose og tidligere behandlingstyper.
Pasning af børn med akut lymfatisk leukæmi for at forhindre tilbagefald
Kontroller bivirkninger
De nævnte bivirkninger omfatter både langvarige bivirkninger og sent opståede bivirkninger. Bivirkninger, der varer ved i en periode efter aktiv behandling er afsluttet, kaldes langtidsbivirkninger. I mellemtiden er sen-debuterende bivirkninger andre bivirkninger, der vises måneder eller endda år efter aktiv behandling. Sen-debuterende bivirkninger kan forekomme i alle dele af kroppen og omfatter fysiske helbredsproblemer, såsom hjerte- og lungeproblemer, sekundære kræftformer, problemer med kognitive og følelsesmæssige problemer, såsom angst, depression og indlæringsvanskeligheder .
På baggrund af de tidligere behandlinger, dit barn har fået ordineret, vil lægen anbefale de nødvendige tests for at kontrollere for sent opståede bivirkninger. Langsigtede bivirkninger, der kan være relateret til specifikke behandlinger, er angivet i tabellen nedenfor:
Type behandling
|
Der kan opstå sene bivirkninger
|
Kemoterapi med cyclophosphamid (Cytoxan, Neosar)
|
Sekundær cancer
Infertilitet (manglende evne til at få børn)
|
Kemoterapi med antracykliner såsom doxorubicin (Adriamycin) eller daunorubicin (cerubidin)
|
Hjerteproblemer
|
Strålebehandling, hvis kræften har spredt sig til hjernen
|
Hormonelle problemer, der påvirker vækst og stofskifte
Sekundær cancer
Infertilitet
Indlæringsproblemer
|
Højdosis kemoterapi eller spine kemoterapi såsom methotrexat (forskellige mærker) og cytarabin (Cytosar-U)
|
Indlæringsproblemer
|
Sen-debuterende bivirkninger kan forekomme ved nogle behandlinger:
Berørte væv/organer
|
Type behandling
|
Der kan opstå sene bivirkninger
|
Ethvert væv
|
Strålebehandling
|
Godartede og ondartede tumorer (kræft)
|
Knoglemarv
|
Kemoterapi med cyclophosphamid (Cytoxan, Neosar) og/eller etoposid (VePesid, Toposar)
|
Unormal vækst af blodceller i knoglemarven (myelodysplasi); akut myeloid leukæmi
|
Knogle
|
Kortikosteroider: Prednison, Dexamethason); Methotrexat
|
Svage knogler (osteoporose (præ-osteoporose), osteoporose); ledskader (avaskulær nekrose)
|
Hjerne
|
Hjernestrålebehandling
Højdosis kemoterapi eller spine kemoterapi såsom methotrexat (forskellige mærker) og cytarabin (Cytosar-U)
|
Færdigheder og tankeproblemer, der påvirker opmærksomhed og læring
|
Hjerte
|
Kemoterapi med antracykliner såsom doxorubicin (Adriamycin) eller daunorubicin (cerubidin)
|
Svækket hjertemuskel (kardiomyopati)
|
Nyre
|
Methotrexat
|
Nedsat nyrefunktion (normalt en kortvarig bivirkning af behandlingen)
|
Lever
|
Methotrexat
|
Hepatitis (normalt en kortvarig bivirkning af behandlingen)
|
Nervøs (perifer)
|
Vincristine
|
Motorisk nervesvaghed, sensorisk nerveskade forårsager følelsesløshed og prikken.
|
Hypofyse
|
Hjernestrålebehandling
|
Nedsatte niveauer af hormoner, der er vigtige for vækst, pubertet og vægtkontrol
|
Ovarie
|
Cyclofosfamid
|
Nedsat follikler; infertilitet (besvær med at blive gravid)
|
Testikel
|
Cyclofosfamid
|
Reduceret sædtal; infertilitet (besvær med at blive far)
|
Opfølgningsplejen skal have direkte fokus på barnets livskvalitet, herunder psykisk og fysisk udvikling.
Hårtab og gulsot er to fremtrædende bivirkninger, som børn ofte oplever, når de modtager behandling
Gem dit barns lægejournaler
Under dit barns pleje bør du organisere og opbevare dit barns personlige journaler. Din sundhedsplejerske vil hjælpe dig med dette. På denne måde, når dit barn når voksenalderen, vil han eller hun have en klar sygejournal, der inkluderer sygehistorie, diagnoser, tidligere behandlinger og lægens anbefalinger til en plejeplan.
Nogle børn vil fortsætte med at se en onkolog efter intensiv behandling, mens nogle vil blive passet af en familielæge eller anden sundhedsperson. Denne beslutning vil afhænge af en række faktorer såsom type og grad af kræft, bivirkninger fra behandlingen, love om sygesikring og familiens ønsker. Tal med sundhedspersonalet om de næste trin i behandlingen og eventuelle bekymringer om dit barns fremtidige helbred.
Hvis det nuværende barns læge ikke er en, der tidligere har behandlet kræften direkte, skal du give lægen et resumé af din behandling og en langtidsplejeplan. Oplysninger om specifikke tidligere kræftbehandlinger er meget værdifulde for de sundhedspersonale, som skal behandle dit barn senere.
Det er vigtigt at opbevare dit barns lægejournaler under opfølgningsbesøg
Ovenstående er de principper, som du skal være meget opmærksom på under plejen efter behandling af akut lymfatisk leukæmi hos børn . Hvis du finder nogle usædvanlige tegn, bør du tage dit barn til lægen med det samme, før tilstanden bliver mere alvorlig.